Centralbankregulator beder Bitcoin og Crypto Community om at stoppe med at udfordre status quo
I et show af gennemsigtighed offentliggjorde Bank for International Settlements (BIS) oversættelsen af et interview med sin General Manager Agustín Carstens.
BIS fungerer som en bank over for centralbanker og internationale organisationer. Grundlagt i 1930 og baseret i Basel, Schweiz, ejes det af 60 centralbanker, der repræsenterer ca. 95% af verdens bruttonationalprodukt. Det primære mål med BIS er at fremme finansiel stabilitet og lette samarbejdet mellem dets medlemmer.
Carstens, der tiltrådte sin rolle i BIS i december 2017, blev interviewet af den schweizisk-tyske nyhedskontor Basler Zeitung. Centralbankmanden udleverede råd til cryptocurrency-udviklere, mens han uddybede sine synspunkter om Bitcoin.
Her er nogle højdepunkter fra interviewet.
Carstens: Penge er en af menneskehedens største opfindelser. Det giver dig mulighed for at specialisere dig i et erhverv i stedet for at skulle gøre alt selv eller gå igennem alt det vrøvl med byttevarer. Det bringer det bedste ud af hvert individ i henhold til individuelle muligheder. Penge er så at sige den olie, der får maskinen til at fungere. Men dette system er skrøbeligt. Problemer opstår hurtigt, når der er for mange eller for få penge i omløb. Det er centralbankernes opgave at forhindre sådanne problemer.
BZ: Du holdt en tale om kryptokurver, der genererede et stort ekko blandt fans af Bitcoin. Er kryptokurver penge?
Carstens: Nej, de er ikke penge; de er en form for investering, et aktiv. De kan ikke påtage sig pengefunktionerne af den enkle grund til, hvordan de oprettes. De, der har det største incitament i systemet med disse såkaldte kryptokurver, er dem, der producerer aktiverne – minearbejderne. Ved at producere “penge” ønsker de at tjene penge, og til gengæld leverer de som sådan infrastrukturen, der holder kryptokurver i gang. Dette incitament er dog ikke kompatibelt med at maksimere nytten af penge. Kryptovalutaer opfylder ikke nogen af de tre formål med penge. De er hverken et godt betalingsmiddel eller en god regningsenhed, og de er heller ikke egnede som et værdibud. De mislykkes dramatisk på hvert af disse punkter.
Markedsværdien af kryptokurver er lav, så der er ingen trussel mod det finansielle system. Skulle centralbanker overhovedet gribe ind?
Det er vigtigt at trække en klar skelnen mellem den underliggende teknologi, såsom blockchain og kryptokurver i sig selv. Teknologien kan have nyttige applikationer, men det er ikke en af dem at producere penge. Centralbanker og regeringer bør hæve beskyttelsesniveauet for investorer og forbrugere, for i mellemtiden er mange mennesker blevet påvirket af kryptokurver. Derudover skal centralbanker påtage sig ansvaret for at styrke den nationale lovgivning om hvidvaskning af penge og for foranstaltninger mod finansiering af international terrorisme. Mens centralbanker ikke er retshåndhævende myndigheder som sådan, kan de stadig vise, hvordan disse pseudevalutaer fungerer som køretøjer til ulovlige aktiviteter.
Tror du ikke, det er en positiv bivirkning, at Bitcoin har fået mange unge til at tænke på penge, pengeskabelse og det finansielle system?
Kig tilbage i fortiden, og du vil se, at det at skabe guld eller penge fra ingenting har været en regelmæssig besættelse. Det fungerede aldrig. Selv den store fysiker Isaac Newton var på et tidspunkt i sit liv besat af alkymi og ideen om at fremstille guld. Han var meget succesrig inden for en række felter, men på dette mislykkedes han. Newton endte som leder af den britiske mynte. Hvorfor? Fordi han straks kunne registrere, om en mønt var forfalsket. Efter at han mislykkedes i sit forsøg på at fremstille guld, skiftede han side og sendte forfalskede i fængsel. Så min besked til de unge ville være: Stop med at prøve at skabe penge!
Hvad er hovedformålet med dit argument?
Centralbanker har tillid til, og den tillid er noget, de har opbygget gennem årtier, og som der ikke er nogen erstatning for lige nu. Tillid er en værdifuld vare. Det ødelægges let, men at vinde det tager tid. Penge er blevet etableret. Unge mennesker skal bruge deres mange talenter og færdigheder til innovation og ikke genopfinde penge. Det er en fejlslutning at tro, at penge kan skabes ud fra ingenting.
Hans bemærkninger adskiller sig skarpt fra dem fra Christine Lagarde, administrerende direktør for Den Internationale Valutafond (IMF), der besejrede Carstens i et forsøg på sin stilling. Hun har antydet, at kryptokurrency har potentialet til at skabe “et stort skift væk fra statsudstedte valutaer.”
IMF udgav også en nylig rapport med titlen “Fremtiden for valuta i en digital verden”, der giver et mere afbalanceret kig på fordele og ulemper ved kryptokurrency. En ny EU-rapport konkluderer også, at kryptomodstandere “tager fejl”, og at virtuelle valutaer måske en dag “effektivt konkurrerer med suveræne valutaer.”
Du kan læse hele interviewet med Carstens her.
Tjek seneste nyhedsoverskrifter
