Hvert år ser milliarder ramt af databrud: Vi er nødt til at bringe Blockchain til frugt
HodlX gæstepost Send dit indlæg
EN nylig databrud på HSBC så nogle af dets bankkonti kompromitteret af hackere, der muligvis har fået adgang til banksaldoer og kontoudtog samt kontohavers personlige oplysninger.
I de senere år har en række lignende sikkerhedshikke fået internationale overskrifter. Du husker måske ikke, hvornår i svimlende tre milliarder Yahoo-kontohavere befandt sig ofre; nyere højprofilerede sager involverede mange titusinder af brugere hver for Uber og kreditbureauet Equifax.
Dette er enorme mål med store sikkerhedsbudgetter. Faktisk var det globale cybersikkerhedsmarked i 2004 værdsat til 3,5 milliarder dollars. Det anslås nu til mere end 100 milliarder dollars.
Dette er ikke et marked drevet af proaktiv økonomisk gevinst: det er derimod en reaktiv industri, der drives af den hidtil usete bølge af cyberkriminel aktivitet, som vi nu ser. Virksomheder indstiller nu kofangerbudgetter til cybersikkerhedsoperationer, men hvor effektiv er det virkelig?
Dataovertrædelser sker meget
Et nyt rapport fra digitale sikkerhedsspecialister Gemalto har afsløret, at hele 4,5 milliarder dataposter blev stjålet eller eksponeret i de første seks måneder af 2018; der svarer til det svarende til 291 poster kompromitteret hvert eneste sekund.
Når store virksomheder lækker brugerdata, kan den blive mødt med kynisme af den bredere offentlighed; uagtsomhed er en let forklaring, når opfattelsen af disse virksomheder ofte er, at de er mere interesserede i fortjeneste end den enkelte.
Hvad dette dog ignorerer, er de stærke straffeforanstaltninger, der pålægges, når en virksomhed er skødesløs med personlige data. I stedet er dette et iboende problem med systemerne på plads; mens det er centraliseret, vil det altid blive udsat for ondsindede aktører.
Blockchain lover en løsning
Der er fremsat stærke sager for brugen af blockchain-teknologier til oprettelse af næsten ikke-hackbare databaser, mens de faktisk tjener til at gøre det lettere at gemme og behandle datasæt. En blockchain-baseret dataløsning kan ændre dynamikken i, hvem der ejer data, hvem der kan få adgang til dem og, altafgørende, gøre det langt mere sikkert.
Det er hvad IOTA håber at opnå på en DAG-arkitektur (Directed Acyclic Graph). Ved at innovere på traditionelle blockchain-design håber man, at det vil være i stand til at gemme uudtømmelige mængder data og give brugerne et indflydelse på, hvor deres data går.
Et andet DAG-baseret netværk er CyberVein som ligeledes ser ud til at drage fordel af strukturen til at skabe et massivt skalerbart sæt decentrale databaser. På CyberVein-netværket står det, at datasæt lagres på tværs af doneret diskplads fra brugerenheder.
At forsøge at hacke et sådant netværk ville kræve en så stor ressourcebank, at det bliver økonomisk umuligt og uden sikkerhed for at kunne bryde systemet med succes. Personlige data ville for første gang være placeret på et decentralt netværk, der ikke har et eneste angrebspunkt som traditionelle systemer.
Opbygning af en sikker fremtid for personlige data
Brud på personoplysninger bør være en usædvanlig begivenhed og ikke en kendsgerning. Mens virksomheder investerer meget i cybersikkerhed, er det tydeligt ikke nok til at afbøde, hvor forældede traditionelle, centraliserede systemer er. Blockchain-teknologier ser ud til at udgøre en effektiv løsning, der i teorien vil være billig og radikalt mere effektiv.
Følg os på Facebook Deltag i os på Telegram Følg os på Twitter
I løbet af det kommende år vil vi se, om der gennemføres gennembrud i rummet. Netværk bygget på DAG-intriger for potentialet til at skalere til meget store datasæt; en udfordring for mange traditionelle blockchains er stadig, at de flaskehalser efter et bestemt antal brugere.
Hvis et system starter og kører, og en bred vedtagelse hurtigt skal følge, kan tillid til datasikkerhed snart gendannes. Dette kan kun tjene til at skabe en bedre verden for både forbrugere og virksomheder.